Hævet over mistanke

Lynda La Plante: HÆVET OVER MISTANKE
Hævet over mistanke af den britiske krimidronning Lynda La Plante er første bind i serien om
kriminalassistent Anna Travis.

Lynda La Plante er en af den engelsksprogede krimi-litteraturs mest populære forfattere. Hun står bag
adskillige bøger, som er filmatiseret, som fx Mistænkt (Prime Suspect), Måske skyldig (Trial and Retribution) og senest serien om Anna Travis, Hævet over mistanke (Above Suspicion).

I Hævet over mistanke bliver Anna Travis som nyuddannet kriminalassistent tilknyttet drabsafdelingen, hvor hendes far i mange år var en ledende skikkelse. Hun bliver hurtigt sat på en sag om en seriemorder, og mens hun forsøger at vinde sine nye kollegers tillid og respekt, bliver hun dybere og dybere involveret i sagen.

496 sider, paperback (ISBN 978-87-992693-3-4).

Bogen kan købes hos forlaget for 180 kr (paperback).
Indsæt beløbet med tydelig angivelse af navn og adresse på denne konto: Reg.: 0914 – Konto: 435 8714 951.
Kontakt: info@loxodonta.dk

“Spændingens mester & en fremragende historiefortæller.”
- Daily Express

“Anna viser sig som en handlekraftig og troværdig heltinde – grunden er lagt til en ny stærk figur.”
- Guardian

“Slog benene væk under mig – den griber dig og giver ikke slip før på sidste side.”
- Karin Slaughter

“Alle krimilæsere med hang til fx engelske politiromaner og/eller psykologiske krimier vil være hjemme i dette univers, hvis stil også kendes fra flere film og tv-serier…. Både plottet og beskrivelsen af forløbet er professionelt skruet sammen – effektiv underholdning…. Effektiv og professionelt drejet historie, filmisk fortalt, om politiets opklaring af en serie mord, og med en stærk, ung kvindelig kriminalassistent i en central rolle både for den mistænkte og i det interne magtspil i politiet…. Spændende og underholdende.”
- Lektørudtalelse af Per Drustrup Larsen

“Tennisons afløser.
Da Jane Tennison, som blev spillet på tv af Helen Mirren, forlod sin post som
kriminalkommissær, lod Lynda la Plante en ny politikvinde begynde forfra. Hævet over mistanke, den første bog om Anna Travis, har man allerede kunnet se på DR1, men den er værd at læse….  Den snedige afdækning af historien om seriemorderen, som har slået til med mellemrum gennem en årrække, er spændende  bygget op, og forklaringen på at han er blevet til sådan et uhyre, er uhyggelig  troværdig. Lynda La Plante skriver ikke for de sarte. Når Anna Travis kaster op, når man graver mishandlede lig op forstår man hende virkelig.”
- Anmeldt af Else Cornelius i Berlingske, 2011, jan 28

“Serien baserer sig på et par romaner af den mere end durkdrevne Lynda La Plante, kvinden bag andre krimiserier som Jane tennison-serien Mistænkt, Måske skyldig og adskillige andre. Hun har det med at bruge stærke kvinde karakterer i sine fiktioner, og hun lader dem også bruge alle aspekter af deres kvindelighed. Til gengæld går der aldrig femikrimi i den. Mændene er måske nok af og til nogle slyngler, men ikke på nogen enstrenget måde, Og så er hun i stand til at konstruere nogle plot, der måske nok er temmelig fantasifulde, men stort set hver eneste gang også fungerer så godt, at man ikke gætter morderen før man skal, og de forløses stort set hver gang på en overraskende måde.”
-  Anmeldt (tv-udgaven) af Henrik Palle i Politiken, 2010, nov 18

“Der er selvfølgelig mere gods i bøgerne [end i tv-serien] og en af historiens mange fascinerende scener er Anna Travis’ afhøring af den psykopatiske morder. Den er fremragende. I det hele taget gør det ingenting at man først har set tv-serien og siden læser bogen. Begge får de varmeste anbefalinger.”
- Anmeldt af Finn Hansen i Krimicirklen, 2010 Nr 4